Hvordan lakerer man gulv?

1. Afslib gulvet. Inden gulvet lakeres, skal det afvaskes og slibes. Der findes gulvslibere til at leje.

2. Lakering. Til lak og træolie anvendes en bred gulvlakpensel eller gulvlakrulle. På store flader kan man med fordel anvende et forlængerskaft.

3. Start i hjørnet. Smør lakken ud i store flader, begyndende fra hjørnet og op mod døren. Husk at anvende den beskrevne mængde lak pr kvadrat meter for at opnå det rigtige slidlag. Stryg over til sidst, så man er sikker på at hele overfladen har fået lak.

4. Mellemslib. Imellem hvert lag lak skal der mellemslibes med et fint slibepapir. Det giver bedre vedhæftning og finere slutfinish. Husk at tørre alt slibestøv væk.

5. Gulvmaling. Til gulvmaling anvendes en bred pensel eller malerulle. Påfør malingen på langs af gulvbrædderne 2-3 stykker af gangen, så overlapninger ikke når at tørre. Der kan med fordel anvendes forlængerskaft, når der males gulve.

6. Nåletræslud. Der skal anvendes en speciel Ludpensel til nåletræslud. Lud påføres i træets længderetning uden for meget overlapning. Det ville kunne ses når luden tørrer op.

7. Hærdning. Når gulvet er malet eller lakeret kræver det en del tørretid og endnu længere tid, hvis det skal hærde helt op.

Vent med at sætte møbler ind til malingen er hærdet.